Menu arrow Læs mere om forfatteren
Menu arrow Udgivelser
Menu arrow Hvad nyt er der i støbeskeen?
Menu arrow Læs uddrag
Menu arrow Niacondra
Menu arrow Kontakt mig
Menu arrow Tilbage til forsiden [English / Engelsk]




Om mig

Jeg er i skrivende stund efterhånden blevet 39 år og bosiddende i Ringe, Midtfyn med min kone og vores søn på 11 år.
Siden teenagealderen har jeg gået med en drøm om at blive forfatter. Det har hele tiden været fantasy, som har været min store interesse. Igennem mange år, siden en gang i 1993, har jeg med store mellemrum skrevet på flere manuskripter.
I 2004 blev en del af drømmen til virkelighed, da jeg fik udgivet første del af en planlagt trilogi, Skyggen over Niacondra, ved forlaget Alrune. Grundet meget forskellige indstillinger og forventninger til projektet blev det ikke til flere udgivelser dengang, og drømmen måtte efterfølgende lægges på hylden nogle år, blandt andet grundet sygdom. Jeg arbejder nu på nedsat tid på en lille friskole for børn med specielle behov her på midtfyn, og har igen fundet roen og lysten til at gå igang med skriveriet.
Derfor vil jeg sætte handling bag de mange tanker og ord, gøre alvor af drømmen og komme videre med forfattervirksomheden!

Efter en grundig gennemarbejdning af det næste manuskript, prøvede jeg i løbet af 2011 flere gange at sende det ind til forskellige forlag, og fik de fleste gange god respons på selve manuskriptet og dets kvalitet, men afslag alle gange.
Da jeg er noget ked af at se den første bog stå alene på bibliotekerne (hvor den trods alt har været flittigt udlånt), er jeg nu nået dertil hvor jeg vil udgive resten af trilogien selv.

Jeg har også en blog, hvor jeg (foreløbigt mest for min egen skyld) laver indlæg, når der sker noget relevant omkring skriveriet og bøgerne. Du kan se den her:
blog.niacondra.dk

Martin ca. 2002